Oplev Danmarks vildeste natur.
Tag på fossiljagt på klintestranden og se de smukke bøgeskove, som vokser helt ud over kanten af klinten.
På toppen af Møns Klint ligger GeoCenter Møns Klint, et oplevelsescenter for hele familien, som fortæller historien om Danmarks geologiske fødsel.
GeoCenter Møns Klint arrangerer også en masse begivenheder, ture og aktiviteter.
Gå ikke glip af Klinteskoven med dens særligt smukke bøgetræer, sjældne plante- og dyrearter og bjerge som Aborrebjerg og Timmesøbjerget.
Møns Klint kan også opleves under vandet, på mountainbike, i kajak, fra en paraglider og under en stjerneklar himmel.
Der er anlagt en 267 meter lang træbelagt sti til kørestolsbrugere, dårligt gående og forældre med barnevogn.